Forkert valg af søgeord kan give gode værdiløse placeringer

At finde frem til de rigtige søgeord og søgesætninger er afgørende for din succes med at blive fundet på nettet. Det handler også om det gamle princip om udbud og efterspørgsel. Vil du sælge en vare, som ingen søger efter, kommer der ingen penge i kassen. Søgemaskineoptimering handler om at sikre, at dine varer er synlige for dine potentielle kunder, og det bliver de kun, hvis der er et godt match mellem dine søgeord og dine kunders valg af søgeord.

 

Forkert valg af søgeord kan give gode værdiløse placeringer

Optimerer du din hjemmeside i forhold til søgeord, som ingen søger på, kan du opnå en god placering på Google, som principielt er værdiløs. Det er spild af tid og penge. Målet er naturligvis at optimere din hjemmeside (de enkelte sider) i forhold til relevante søgeord, som har en fornuftig søgevolumen (antal søgeforespørgsler). Er konkurrencen høj, det gælder især på brede søgeord, kan du være tvunget til at finde gode alternative søgeord. Og det behøver ikke at være en ulempe!

 

Lav søgeordsanalyser og spørg kunderne

Udvælgelsen af søgeord kan fx ske via søgeordsanalyser og ved at spørge dine kunder om, hvilke søgeord de brugte i deres søgning. Spørg også andre – familie, venner, diverse netværk mv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ‘billedet’ hele tiden ændrer sig. ‘De rigtige søgeord’ bliver ikke nødvendigvis ved at være de rigtige. Folks adfærd på Internettet er i konstant forandring. Der skal løbende laves nye søgeordsanalyser. Brug den opnåede viden i den øvrige markedsføring.

Du kan via forskellige værktøjer fx Übersuggest, Keyword Tool, Keyword Planner finde frem til de mest relevante og brugbare søgeord.