Hvad er en SEO tekst? Det er et godt spørgsmål. Mange tilbyder SEO tekster, men hvad betyder det? For mig handler det om mere end bare at tilføje søgeord til teksten. Det handler om at vælge de helt rigtige søgeord. En god SEO tekst skabes ved at kombinere kvalitetsindhold med tydelig relevans til nøje udvalgte søgeord og søgesætninger med rigtige placeringer af det primære søgeord eller søgesætning på den pågældende side. De bedste resultater opnåes kun via søgeordsanalyser og indgående viden om søgeoptimering (SEO).

 

Først skal de overordnede krav til webtekster opfyldes

Som udgangspunkt bør din tekst til nettet opfylde de overordnede krav til webtekster:

– Teksten er målrettet til din målgruppe og har modtageren i fokus
– Indholdet er emneopdelt
– Søgeord og søgesætninger er valgt via søgeordsanalyser
– Teksten er så vidt muligt opdelt i korte afsnit med ét budskab pr. afsnit
– Der er lavet mange punktopdelinger
– Overskrifterne passer til deres respektive afsnit og dækker indholdet
– Teksten er præcis og konkret
– Antallet af for lange sætninger, især indskudte sætninger og fyldord er på et minimum
– Teksten er letlæselig, og der er forklaringer på svære ord

 

En god 3 trinsopskrift på en SEO tekst, der virker kunne være:

1. Teksten
Der afsættes et pænt antal timer til afklaring i forhold til målgruppe, budskab og mål. Når dette er klarlagt, udarbejdes der det antal søgeordsanalyser, som er nødvendigt i forhold til den emneopdeling, der er lavet. Det er vigtigt at holde fokus under hele processen og sikre, at det valgte indhold er relevant. Teksten skrives i forhold til målgruppen og dens forventede søgeord og/eller søgesætninger. Husk at skrive det vigtigste først.

 

2. Teknikken
SEO teksten alene gør ikke hele arbejdet. Teksten indsættes på hjemmesiden, men den skal sættes op efter de overordnede krav til webtekster. Det er vigtigt at markere vigtige overskrifter med fed og bruge i hvert fald h1-h3. URL’en skal matche sidens vigtigste søgeord eller søgesætning, og ‘title’ og ‘description’ skal være optimeret i forhold til den enkelte side. Er der billeder eller links skal disse også optimeres. Mange bække gør en stor å – dette gælder også inden for søgemaskineoptimering. Hvis din URL består af flere ord, skal du bruge bindestreg og ikke underscore.

 

Eksempel – denne sides URL: http://www.tekstsprutten.dk/hvad-er-en-seo-tekst

<title>Hvad er en SEO tekst? – Relevant indhold af høj kvalitet</title>
<meta name=”description” content=”SEO tekst skabes ved at kombinere kvalitetsindhold m/ tydelig relevans til udvalgt søgeord m/ rigtige placeringer af søgeordet på den pågældende side.” />
<meta name=”keywords” content=”seo tekst, søgemaskineoptimeret tekst” />

 

 

3. Layout & opsætningen
Hvordan ser din SEO tekst ud? Hvilken skrifttype eller font har du valgt at bruge på hjemmesiden? Hvilken farve har din tekst, og hvilken farve har din baggrund? Det er ikke ligegyldigt, hvad du vælger. Din font bør passe til din målgruppe, men er den for speciel, er det ikke sikkert, at den enkelte browser kan læse den. I det hele taget bør du kigge dit layout efter i sømmene, hvis du ikke har gjort et godt og grundigt forarbejde, da du fik din hjemmeside lavet. Sørg for ‘white space’, altså luft mellem afsnit og andet indhold. Sørg for at dét der hænger sammen indholdsmæssigt også hænger sammen visuelt.

Fx grå tekst på sort baggrund er meget svær at læse. Hjemmesider med mørk baggrund kan være problematiske i forhold til læsevenlighed. Stræb efter det enkle. Teksten og det øvrige indhold skal stå pænt og tydeligt på skærmen. Den gode placering og det opnåede klik bør ikke ødelægges af en dårlig opsætning og layout, derfor skal det med.

Læs om hvordan du optimerer dine billeder her

 

Hvad skal du ellers huske på?

– Teksten skal være ‘unik’, den må ikke lugte af hverken genbrug eller kopitekst.

– Inden SEO teksten indsættes, skal der laves et tjek af aktuel placering på Google på de udvalgte søgeord også kaldet ‘positionsanalyse’. Så har du noget konkret at måle ud fra.

– Lav med jævne mellemrum søgeordsanalyser og positionsanalyser og følg udviklingen. Optimér din tekst løbende med udgangspunkt i dine analyser.

 

Har du brug for hjælp?

Tekstsprutten skriver webtekster til mange forskellige typer kunder. Ring gerne på 60 87 30 08 og hør mere.