Prioritér din webtekst højt hvis du vil være synlig

Hvis du vil være synlig online, skal du have nok relevant tekst. SEO er en blanding af mange ting, men kort fortalt handler det i høj grad om tekst, så prioritér din webtekst højt hvis du vil være synlig. Når du søger efter noget på nettet, så søger du i overvejende grad efter tekstinformation. Finder du ikke den rigtige tekst, forsætter du søgningen. Finder du den rigtige tekst, har du nået målet. Du læser, du handler og afslutter din søgning.

 

1. Sørg for at teksten er lige så god som alt det andet

Vil du opnå synlighed med din hjemmeside, er tekst meget vigtig – vigtigere end de fleste er klar over. Der er selvfølgelig også mange andre ting, der skal være i orden, men er din tekst ikke i orden, vil du formentlig ikke opnå dét, som du ønsker. Så prioritér din webtekst højt! Har du en god og søgemaskinevenlig hjemmeside så sørg for, at din webtekst er mindst lige så god som alt det andet på din hjemmeside. Og husk så lige at undersøtte den gode SEO tekst med billeder, videoer og lignende. Sørg også for at folk, som ser dit fantastiske indhold, har mulighed for at dele det med andre.

 

2. Lav en søgeordsanalyse før hjemmesiden udvikles – og før SEO teksten skrives

Inden SEO teksten skrives, bør der udarbejdes en søgeordsanalyse. Søgeordsanalysen eller søgeordsanalyserne skal hjælpe dig og SEO tekstforfatteren med at udvælge dine primære søgeord, som skal indarbejdes i webteksterne. Ofte vil denne del af arbejdet med hjemmesiden blive udskudt til sidst, men det er langt bedre at starte med dette arbejde end at slutte med det. Jo mindre din hjemmeside er, jo nemmere er det at starte med at udvælge de første vigtige primære søgeord.

 

3. Navngiv menupunkterne efter hvad folk søger efter

Når de primære søgeord er udvalgt, kan menupunkterne navngives korrekt. Herved kan designer og programmør arbejde ud fra de rigtige søgeord fra begyndelsen. Under søgeordsanalysen vil der ofte fremkomme ideer til nyt indhold, hvilket vil betyde et ændret antal sider, der skal oprettes. Dette kan få betydning for hjemmesidens udforming og pris. Det er derfor fordelagtigt at have alt dette på plads inden opgavestart, så der ikke opstår problemer senere hen, fordi der ikke er taget højde for det ene og det andet. Søgeordsanalysen er en god øjenåbner for mange. Alt for mange har kun fokus på, hvad de gerne vil findes på, men det er langt mere interessant at kigge på, hvad folk søger efter.

 

4. Teksten skal rumme værdi og dermed tilføre værdi til læseren

En flot designet hjemmeside med en god navigation, og som er programmeret, så den er søgemaskinevenlig, bør naturligvis understøttes af interessante SEO tekster skrevet af en god og erfaren SEO tekstforfatter. SEO tekster er for mange webtekster, som er fyldt med søgeord, men for mig er og bør SEO tekster være meget mere end det.

 

5. Den enkelte sides tekst skal ikke overfyldes med sidens primære søgeord

En hjemmeside med helt almindelige tekster kan godt bruges, men har du brugt tid og penge på design og en søgemaskinevenlig hjemmeside giver det ikke mening at sætte almindelig tekst ind på hjemmesiden. For at udnytte din hjemmesides potentiale bør du indsætte optimerede webtekster, som hver især indeholder dine nøje udvalgte søgeord, så søgemaskinerne kan finde og vise dine tekster (dit link vises i søgeresultaterne helst øverst på side 1), når folk søger efter de ord, som du har indsat i teksten, optimalt 1 primært søgeord pr. side. Og du har valgt de ord, fordi du ved, at dine potentielle kunder bruger disse ord i deres søgninger. Det er vigtigt, at den enkelte sides tekst ikke overfyldes med det valgte primære søgeord. Det er slet ikke meningen. Det er langt vigtigere at fokusere på budskabet, nytteværdien. Teksten skal rumme værdi og dermed tilføre værdi til læseren.

 

6. SEO teksten bør opfylde en lang række andre krav

Den udarbejdede SEO tekst skal desuden indsættes korrekt på hjemmesiden. Der er en lang række gode råd omkring, hvordan du generelt skriver gode webtekster fx råd om, hvordan teksten skal stå på siden. En god SEO tekst er ikke kun en tekst tilsat nogle bestemte søgeord og gode budskaber. SEO teksten bør altså også opfylde en langt række andre krav, som du kan læse mere om under punktet SEO tekst. Hver enkelt side skal desuden rent teknisk optimeres i forhold til sidens primære søgeord, her er sidens ‘title’ og ‘meta description’ yderst vigtige, men også links, billeder, videoer og dokumenter på siden skal optimeres. Du bør sørge for, at de optimerede webtekster indgår som en meget vigtig del af den overordnede søgemaskineoptimering – og i din SEO strategi, hvis du har sådan en.