WordPress kursus

WordPress kursus

DKK 7.000

Vælg et professionelt tema, lær at opbygge en professionel hjemmeside og optimere den, så den bliver fundet i søgeresultaterne. Lær de grundlæggende principper på dette WordPress kursus og få en ny hjemmeside, der er klar til opsætning af dit indhold. Et oplagt kursus til dig, der lige er springet ud som iværksætter og har brug for en hjemmeside. Du vælger selv dato.

Prisen er kr. 7.000,- ekskl. moms.
Ring til mig på 60 87 30 08 og hør mere.


Varenummer 36 Kategori Tags , ,


Share

Hvorfor tage på et WordPress kursus?

Ved at tage på et WordPress kursus kan du lære at arbejde med WordPress og spare penge på hjemmesidebudgettet i forhold til opsætning af indhold, opdatering, optimering m.m.


Hvorfor vælge WordPress?

Ønsker du at få en professionel hjemmeside, der er responsiv (tilpasser sig forskellige enheder = mobilvenlig), nem at optimere og som har en brugervenlig administration, så er WordPress et rigtig godt valg. Det er desuden muligt at tilføje mange smarte funktioner via gratis plugins. Du kan også købe plugins. Du lærer, hvordan du udvælger og installerer dem her på kurset. Der er mange, der arbejder med WordPress, så du har stor frihed til at vælge samarbejdspartnere og eventuelt få lavet skræddersyede løsninger. Det er en stor fordel, for selvom du kommer til at lære meget om WordPress på dette kursus, kan det godt give mening at få hjælp til nogle opgaver.


Lær at opbygge en helt ny WordPress hjemmeside

På dette WordPress kursus arbejder vi intensivt og målrettet. Målet er, at vi ved kursets afslutning har opbygget en helt ny hjemmeside, der er klar til dit indhold. Vi har som minimum nået at sætte 1-2 sider op med dit indhold, eller i hvert fald demoindhold, så du er rustet til at fortsætte arbejdet. Du går hjem med viden om, hvordan du opbygger en flot og professionel hjemmeside.


Målgruppe: Gør-det-selv-typen uden en programmør i maven

Dette kursus henvender sig til dig med lidt teknisk flair, der skal i gang med at opbygge en helt ny hjemmeside eller mindre webshop i WordPress. Det er en forudsætning, at du er vant til at arbejde med en computer og kender lidt til hjemmesider. Har du ambitioner om at bygge din hjemmeside op fra bunden og programmere selv, er dette kursus ikke noget for dig.

Der er rigtig mange ting, der skal tages stilling til. Ønsker du mere hjælp til det hele, kan et længerevarende kursus være en god idé. Kontakt mig på 60 87 30 08 og lav en individuel aftale.


Fordele ved at tage dette kursus

– Du kan spare tid ved ikke at skulle lede efter relevant information.
– Du får professionel hjælp og kan styre udenom mange fejl og mangler.
– Du har muligheden for at få en rigtig god hjemmeside til en overkommelig pris.
– Du kan spare penge ved, at du bagefter kan udføre mange af opgaverne selv.


Jeg anbefaler, at du før kurset har:

– Købt domæne og webhotel via One.com (de har 1-klik WordPress)
– Fundet et eller flere temaer, gerne via Themeforest.net, som du kan lide (vent evt. med at købe det)
– Har styr på dine søgeord, menustruktur og indhold.

Hvis du ønsker hjælp til ovenstående, så kontakt mig endelig. Vi kan lave en aftale om dette inden kurset, så vi er klar til at gå i gang på kursusdagen.


Hjælp til valg af tema

Avada
Hvis du er i tvivl, så kan jeg anbefale dig at vælge temaet Avada | Responsive Multi-Purpose Theme. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du bruge temaet som sammenligningsgrundlag.

Det er vigtigt at vælge et professionelt tema, gerne lavet af en Power Elite Author. Der er mange fordele ved at vælge et professionelt tema, det gælder både i forhold til kodning, funktioner (plugins), opdatering m.m.

Shopkeeper
Jeg kan også anbefale temaet Shopkeeper – eCommerce WP Theme for WooCommerce.


Hvor og hvornår?

Sted: Hos mig (tillæg på kr. 1.900,- ekskl. moms) eller Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia (ved flere deltagere) eller din virksomhed.
Dato: Aftal dag på 60 87 30 08 eller oplys ønske om dato i Ordrebemærkninger.
Varighed: 1 dag fra kl. 9:00-16:00. Kontakt mig, hvis du ønsker et længerevarende kursus.
Underviser: Camilla Simonsen. Jeg har arbejdet med hjemmesider siden 2005 og har arbejdet med forskellige CMS. For nogle år siden valgte jeg at bruge WordPress til alle mine egne hjemmesider.

Medbring selv bærbar.

Ring gerne på 60 87 30 08, hvis du har spørgsmål.

På kurset kommer vi omkring:

– Installation af WordPress på dit domæne
– Valg af tema (template)
– Installation af tema(er)
– Kontrolpanel
– Menuer (struktur)
– Valg af og installation af plugins
– Kontaktformular og kommentarer
– Widgets
– Optimering (SEO)
– Video
– Logo og favicon
– Webshop (opsætning af WooCommerce)
– Brugere
– Google Analytics o. lign.
– Skrifttyper og farver (hex color/RGB)
– PDF
– Blog
– Opsætning af indhold
– Backup
– Opdatering af WP version, plugins og tema
– Sikkerhed

Send en besked

“Det er vigtigt at starte med et godt fundament. Det gælder også, når du laver hjemmesider. Jeg kan hjælpe dig med at komme godt fra start.”

Camilla Simonsen


Køb timer til efter kurset

Efter kurset vil der stadig være mange ting, som du skal i gang med. Køb et klippekort, så du kan få hjælp/sparring til det efterfølgende arbejde. Du kan få hjælp til SEO, tekster, opsætning og meget andet.


Du kunne også være interesseret i...


Privacy Preference Center