SEO konsulent

Læs hvorfor det er en god idé at hyre en SEO konsulent. En SEO konsulent kan hjælpe dig med at øge din synlighed online. Jo før du kontakter en SEO konsulent, jo bedre. Det handler om at få tingene gjort rigtigt fra start. Du kan få en øget forståelse for, hvad søgemaskineoptimering handler om, så du eller dine ansatte kan varetage en stor del af SEO arbejdet selv uden ekstra økonomiske omkostninger.

Hyr specialister og 'folk til det grove'

Leg med og følg mit tankespind: Er du fx arkitekt, kan du selv tegne dit hus. Du kan ikke nødvendigvis finde ud af at bygge det. Du kender til mange af de fagområder, som er involverede i byggeriet. Det gør dig imidlertid ikke ekspert i fx VVS, el-arbejdet eller murerarbejdet. Hvis du skulle være så dygtig at kunne det hele, er det helt fantastisk, men vælger du at gøre ‘det hele selv’, kaster du dig ud i et stort projekt, som tager lang tid.

I al den tid, hvor du arbejder på dit byggeprojekt, har du ikke tid til at lave ret meget andet. Specielt ikke hvis du har valgt at passe dit normale arbejde ved siden af. Det vil i mange tilfælde være en bedre idé at hyre både specialister og ‘folk til det grove’ for at have flere øjne på opgaven. Vælger du at arbejde helt alene med opgaven, kan du nemt overse eventuelle fejl og mangler.

Lej en SEO konsulent

Du får økonomiske, tidsmæssige og faglige fordele ved at lære bare lidt om SEO.

— Camilla Simonsen

Fordele i forhold til din økonomi, tid og faglige kunnen – på lang sigt

Er det hensigtsmæssigt at bygge et hus uden hjælp? Eller er det bedre at hyre specialister inden for de forskellige fagområder? Er du en dygtig arkitekt, kan du drage store økonomiske fordele af at lave det hele selv, men du vil helt sikkert vinde en hel del dyrebar tid på at hyre folk ‘til det grove’.

Er du den mindre dygtige arkitekt, bør du stærkt overveje at hyre både specialister og folk til det grove arbejde. Hvorfor? Svaret kender du allerede. Det er for rigtig mange mennesker ikke muligt at være lige dygtig til alting.

Det er dumt ikke at anerkende andres viden og benytte sig af den. Så uanset om du er den meget dygtige eller den mindre dygtige arkitekt, vil du kunne drage fordel af at få hjælp udefra både her og nu og på lang sigt. Det kan være i forhold til din økonomi, din tid, din faglige kunnen eller noget helt fjerde.

Når du ved noget om SEO, kan du bedre træffe de rigtige beslutninger og udvælge de personer, der skal hjælpe dig.

— Camilla Simonsen

Ny viden bringer et klarsyn om, at der altid er plads til forbedringer…

Du er helt sikkert god til dét, som du laver. Du har det måske også lige som mig, at det føles som om, at der hele tiden er plads til forbedringer. Lige meget hvor meget ny viden der tilegnes, så ender det altid med, at den nye viden bringer en form for klarsyn, der fortæller, hvor meget der endnu er derude, som er ukendt.

Jo mere du ved, jo mere ved du, hvor lidt du ved. Derfor kan det også være svært at vurdere, hvor dygtig du i grunden er. Det finder du sikkert oftest ud af, når du fortæller om dét, der optager dig og opdager, at folk står af, fordi det er for svært. Og du tænkte slet ikke over, at det var noget, der var svært. Kender du det? Uanset svaret, så er der sikkert mulighed for at gøre det lidt bedre – og dét kan gøres med hjælp fra andre fagfolk.

Der er ofte forskellige holdninger til, hvordan SEO opgaver skal løses, og der er ikke altid kun et rigtigt svar.

— Camilla Simonsen

Udbytterigt samarbejde – bedre resultater

Det føles rigtig godt at være dygtig, men det føles også godt at arbejde sammen med nogen, som brænder for dét, de laver. Selv om du ved en masse, kan det være yderst udbytterigt at arbejde sammen med andre om en given opgave. Resultaterne bliver ofte bedre. Du kan fx få nye ideer, hvis du samarbejder med en eller flere specialister – eller et andet syn på tingene. Det er godt at få sparring på sine ideer. Ikke alle ideer er lige gode, selv om de synes fantastiske lige i dét øjeblik de fødes.


To know or not to know SEO? The answer is: You must know

Søgemaskineoptimering er ikke et ukendt ord for dig, der sidder og læser dette, så jeg springer lige en masse forklaring over. Dét, som er vigtigst, er, at du godt ved, at søgemaskineoptimering er noget, du bør vide noget om. Hvor meget bør du så vide? That’s the question! Spørger du mig? Du skal helst vide en hel del.

Hvorfor? Fordi når du har en hjemmeside, så er det vigtigt, at den er synlig. Og det er en stor fordel, at du har en god forståelse for, hvad der er vigtigt at gøre i den sammenhæng. Det er ganske simpelt. Kan du ikke bare betale dig fra det hele? Jo, hvis du har råd. Men kan du være sikker på, at de, der tager sig ‘af det hele’, vil varetage dine interesserer lige så godt som dig selv? Hvis du har gode og dygtige ansatte, vil det så ikke i højere grad være at foretrække, at de tog sig af det? De kender trods alt bedre din virksomhed.


SEO er never ending story

Hvordan lærer du så noget om SEO? Det gør du ved at hyre en god SEO konsulent, som ønsker at lære fra sig. Hold dig langt væk fra SEO firmaer og SEO konsulenter, som kun vil tage imod dine penge.

Søgemaskineoptimering skal ses som en investering. Det er et arbejde, der i princippet aldrig slutter. Det bør være en del af din virksomheds ‘mindset’. Det skal din faste SEO konsulent hjælpe dig med at gennemføre over tid. Søgemaskineoptimering skal indgå som en naturlig del af det daglige, ugentlige eller den månedlige eller årlige opdatering af din hjemmeside. SEO tankegangen skal gennemsyre dine handlinger.


SEO konsulent med en social indgangsvinkel

Jeg har arbejdet med hjemmesider og søgemaskineoptimering siden 2005. Siden starten af 2010 har jeg haft særlig fokus på On-Page SEO og synlighed i forhold til sociale medier. Jeg arbejder på at dygtiggøre mig og forstå de muligheder de sociale medier giver mig og dig.

Søgemaskineoptimering handler for mit vedkommende ikke kun om at opnå gode placeringer i de organiske søgeresultater. Det handler også om at levere en vare, viden eller et budskab, som er relevant.

Det handler om at være til stede ‘alle vegne’. Det handler om at give, det handler om at dele. Det handler om at bidrage med noget af værdi.